Graduation day speech

Af KVP | Udgivet 29. oktober 2011

I delivered this speech to the graduates of the IT University at graduation day, October 28, 2011.

Ladies and gentlemen,

It is a great honor to stand here before you tonight. My name is Kristian Parkov, and I graduated myself little more than two years ago from the games programme. I can honestly say that the IT University feels like a second home to me. I enjoyed my years here so much, I may have stayed a little longer than those few years I was supposed to. And even after I graduated, I still refused to leave the building.

You see, while studying here, I was employed as a student advisor, and when I graduated I got a full-time job in the study advisory office.

One of the things I’ve heard countless times as a study advisor from soon-to-be graduates, is the worry that even though you know you’ve learned a lot, you don’t really know what you can do.

As a student advisor, I would always comfort students on these matters. I would say things like: “You should focus on what you’ve done while studying here, and try to map out your competences from that.” Or: “It can very hard to see your own profile clearly while you’re still studying – experience will make you more sure of it.” The reason why I gave such excrutiangly bad advice was, of course, that I had no idea myself what I could do with my own turbulent and messy profile. I was trying to calm myself down, while I was actually as much in the dark as the person before me.

I knew I could be a student advisor, and the more comfortable I felt at being that, the more insecure I felt that I could take on the life path that I initially embarked on – somewhere in IT. Finally, at some point, I decided to leave my second home, and take a leap of faith into something completely different – I got a job as a web developer. That is where I am now, but I honestly still don’t know what I “want to do with my life”. I am happy where I am, but I am not closing any doors just yet. Now, however, I am not feeling insecure or panicking over what my skills are, because now I think I know what we all do best.

The one true skill that we have acquired as university graduates is very much invisible to ourselves. It is the one skill we tend to overlook every time we inspect: the ability to acquire new abilities. With our right minds and access to information, it is not really meaningful to say that there is something we can’t do. It is more meaningful to say that there are things we need time to be able to do. Those who fail to adapt to their current environment are called dinosaurs. In comparison to that, you are more like the time travellers from tomorrow. You are some special breed of high-powered mutants genetically engineered in a lab by Google and NASA engineers, with exterior design done by Apple and Armani. You are specialized in all the if’s of what are to come, and I think few things can really take you by surprise or throw you off-balance out there. Everywhere I’ve been so far, at my workplace, and as a consultant in the business world, graduates from this university are playing significant roles in keeping it all together.

Completing a higher education is about opening as many doors as possible, and that is an advantage as much as it is a source of confusion. But embrace it, and know that the key to keeping this advantage, not just now, but also in the future, is to stay open and curious. I bet that curiousity has played a fundamental role in your life up to this point, and I encourage you to let it continue to play the lead role in your lives to keep those doors open.

Well, now that I’ve prepared you for that “adapting and staying curious” thing, I kindly ask you to go out and save the world. That is my modest request for you today. And I think it is modest. I will tell you why.

(Henviser til Powerpoint): Maybe you’ve seen this one floating around Facebook since Steve Jobs’ recent death. It is funny in that tragic way, where it’s also true.

Well, except for the second part. There is still hope. And that made me think of two things that are not tragic, but rather reassuring. The first one is that people like Steve Jobs can be superstars today. About ten years ago, when I started studying at Roskilde University, the three merry gentlemen were still alive, but Steve Jobs wasn’t really a superstar. I don’t remember his name from back then. Neither did I know of Mark Zuckerberg, Larry Page, Jimmy Wales – or Mads Tofte. The only nerd superstar I knew at the time was Bill Gates.

The others rose to stardom on the wave of the digital revolution. We live in a time where the thinkers, the engineers and the technologists have risen to fame. That is a good thing. Maybe it means we are entering a decade where science and development will come first.

The other thing that I thought about, is tied to what has happened over the last ten years – in the dawn of the new millenium. A lot of horrible things have happened already, but I maintain the opinion that a lot of good things have happened also, to us and the way we see the world. Events have forced us to look at our world as One World, and we have become so good at ‘sharing’ and ‘liking’ things, that we inevitably are negotiating a new world wisdom. I don’t see a world where we suddenly start agreeing – for instance, I don’t think we can suddenly all agree on whether the outcome of the last election was a good thing or a bad thing. But we are starting to agree on some more fundamental issues, like the reasons for the financial crisis, and that climate changes are really happening and should be adressed on all levels. That we can agree on such things constitute a big and positive change.

Facebook will not save the world. But it plays a part in how we find common ground. And I know that it is not academically sound to quote Wikipedia in your thesis – and shame on you if you did – but I still think that the Wikipedia logo should at least be featured somewhere on my university diploma. I can’t even begin to explain how awesome I find Wikipedia to be. The concept is to collaborate with EVERYBODY on writing down EVERYTHING we know. And to the suprise of all, it seems to be working. At least for me.

Wikipedia is just another example of technology that is actively helping to spread information and knowledge across the globe, and while we may focus on the differences it exposes between cultures and economies, we often forget to remember the work technology is doing to align our shared views, and focus on how to solve the problems and realizing the potentials. And not all of the technology is overtly advanced. Much of it is just ideas and connections spawning off new ideas and new connections. So, I agree with Mads that we should worry about the current situation, but we should remember how much that worry is worth. When we start acting on that worry with the abilities we are equipped with, we will save the world bit by bit – so to speak. And from that shall arise new Steve Jobs – and just jobs in general.

—

When the spacecraft Voyager 1 set off on its journey a few years before most of us were born, it was about to take a trip around Jupiter and Saturn and send back all it was seeing. Three years later it had completed its mission and was just spinning off into the vastness of empty space. Today, 34 years later, this brave little piece of technology is still alive and sending back information to us – just as it is about to cross what is called the termination schock, the limit of the solar system before interstellar space. Like Voyager 1, you have completed the well-known part of your journey, and we all think we have an idea what you are about to see next – but honestly, none of us know. And like Voyager, my hopes are the same for you – I hope you are going to see spectacular things, and that you will all stay in touch with home base when you decide to reach for the stars.

Live long and prosper.

Posted in Ikke kategoriseret
Comments ()

Brevkassen

Af KVP | Udgivet 31. marts 2011

Jeg føler, at jeg er kommet til at skabe en større afstand imellem de troende og ateisterne efter sidste indlæg. Nu ser folk pludselig på mig, som om jeg var en langskægget olding ud af det gamle testamente, der render rundt i en beruset psykose af religiøs fanatisme. Jeg har derfor besluttet at samle en række af de spørgsmål, der er blevet sendt til min postboks over de sidste par dage, i denne lille FAQ. Jeg håber de kan være med til at lukke kløften igen.

Er du rigtigt religiøs?
Ja.

Altså sådan rigtigt rigtigt?
Jep.

Hvordan kan du vide, at der er en Gud?
Det gør jeg heller ikke. Jeg tror, der er én. Eller flere. En religiøs er en, der formoder at antallet af Guder IKKE er 0.

Man er ikke rigtigt religiøs, hvis man ikke tror på en hævngerrig, gammel hvid mand og iøvrigt går i kirke.
Religion, der er meget bundet op på traditioner og bogstavelige fortolkninger er en smule gammeldags. Jeg går ikke op i at bede eller gå i kirke eller slå de vantro til jorden (som de hunde, de i sandhed er). Faktisk er jeg ret overbevist om, at hvis jeg skal nyde nogen succes i mit forehavende om at overbevise om, at religion ikke er hul i hovedet, så er vi nødt til at begynde at forstå den i en moderne kontekst og MED den viden, vi har – istedet for MOD den viden vi har. Jeg holder dog fast i at ofre mindre dyr jævnligt. Der er grænser for, hvor meget man kan skære væk i traditionerne.

Tror du så at jorden er 4.000 år gammel?
Ja. Plus det løse. Men den kredser til gengæld ikke om solen. Den kredser om en mand fra Svendborg, der hedder John. Det har han selv fortalt mig, og hans påstande var funderet i en række mystiske omstændigheder, der næppe kan tilskrives såkaldte “tilfældigheder”.

Tror du på dinosaurer?
Altså… de er ikke troværdige i den klassiske forstand. Jeg ville aldrig låne noget ud til én. Men fundet af store knogler tyder på store ting. Akkurat som den linie, der tegnes af knoglerester overalt, gav anledning til evolutionsteorien. Men det er bare en teori, og den kan slet ikke bevises, æv bæv og ha ha. Det kan Gud heller ikke, men han er også bare ligeglad. Det har han sagt til mig og John.

Tror du på trolde også?
Jeg tror på trolls of atheist rampages. Og der er bestemt nogen eller noget, der flytter rundt på mine ting – mine nøgler og sko, etc.

Hvad tror du overhovedet ikke på?
Der er mange ting, jeg ikke tror på. Én af dem er negative tal. De er et fordækt svindelnummer, opfundet af kreditkortinstitutter. Kig blot ud af vinduet! De er ikke til at påvise noget sted. Som konsekvens bør alle kredit-konti nulstilles og lukkes NU!

Du har ikke patent på begrebet åndelighed! Ateister kan også være åndelige!
Nej, jeg har ikke patent på det, men begrebet kan i min forståelse ikke bruges meningsfuldt i en ateistisk ramme. Definitionen af selve ordet står selvfølgelig til diskussion, men hvis det ikke skal tabe sin betydning, giver det i min forståelse kun mening i en religiøs kontekst. Det, som vedkommer ånden, er vel kun relevant, hvis der er en ånd. Men jeg tror iøvrigt ikke selv på den individuelle ånd eller efterlivet. Det ville jo overhovedet ikke give nogen mening, hvis man tænker over det.

Hvordan kan man påstå, at ting der sker inde i en selv, er udtryk for noget der eksisterer ude i virkeligheden, når det aldrig kan påvises?
Det er derfor man kalder det tro. Hele vores tilværelse er opbygget omkring vores tro på, at verden er som vi tror, den er. Vi tager tit fejl. Det kan godt være jeg tager fejl med Gud.

Jeg er meget kritisk indstillet, fordi jeg har haft videnskabsteori på en højere læreanstalt, nemlig.
Hm, yes yes… vil du ha’ et stykke tyggegummi?

Er du HELT sikker på, at du er religiøs?
Ja.

Bombesikker?
Nej. Det er en anden religion.

Posted in Brevkassen, Ramblings
Comments ()

Forskellen på Gud og julemanden

Af KVP | Udgivet 29. marts 2011

Det kan være ret anstrengende at kalde sig religiøs i en verden med stædig ateisme. Der er mange, der gerne vil udfordre den overbevisning. Min egen religion er dog ret afslappet. Jeg vil nok betegne mig selv unitar – en bevægelse, der ikke vil stå særlig stærkt på noget som helst, og som fremskynder, at alt skal diskuteres med fornuften som middel. Den tror endvidere ikke, at der er en bestemt religion der sidder med sandheden, men at alle har en bid af den. Unitarismen er måske lidt en meta-religion, der er affødt af tvivl. Dog kan jeg blive lidt vrissen på ateismen, der er den mest aggressivt missionerende religion i vor tid.

Et af de argumenter, man oftest hører, når man bliver tvunget til at forsvare, at man påstår at være religiøs og alligevel ved sine fulde fem, er dette: “hvorfor tro på noget, som man aldrig har oplevet, eller set nogen indikation af, burde eksistere?” Det er begyndelsen på argumentet, som også kaldes Russell’s teapot. Filosoffen Bertrand Russell sagde, at han var fast overbevist om, at der imellem Mars og Jorden var en tekande, som var i kredsløb om solen, men som ganske enkelt var for lille til at observere.

Er det urimeligt at tvivle på mit udsagn, fortsatte Russell, når jeg påstår det grundløst? Naturligvis ikke. Det er helt rimeligt at tvivle på en påstand, hvis der ikke var nogen rimelig grund til at antage den til at begynde med.

For Russell er tekanden naturligvis det samme som Gud.

Jeg er enig med Russell så langt, at jeg også tvivler på tekanden. Men jeg mener ikke, at den er en rimelig analogi for Gud. Den kunne derimod godt være en rimelig analogi for julemanden. Men hvad er så forskellen på Gud og julemanden?

[...] dark matter is matter that is inferred to exist from gravitational effects on visible matter and background radiation, but is undetectable by emitted or scattered electromagnetic radiation. Its existence was hypothesized to account for discrepancies between measurements of the mass of galaxies, clusters of galaxies and the entire universe made through dynamical and general relativistic means [...]

Dark matter, Wikipedia

Det er efterhånden bredt accepteret, at sort stof udgør det meste af universet. Men det kan ikke observeres, det kan ikke måles, og dets eksistens er endnu ikke bevist. Årsagen til, at videnskaben tror så fuldt og fast på sort stof er, at det er den eneste måde, vi kan forklare en diskrepans mellem de observationer der gøres i astronomien, og de beregninger der gøres på papir.

Efter en gennemsnitlig juleaften har jeg ikke så mange gaver uden afsender, at jeg er nødt til at antage julemanden for at forklare diskrepansen. Selv når jeg er godt tilfreds med årets udbytte, plejer hver gave overraskende at kunne spores tilbage til mine kære nærmeste. Julemanden kan ikke forklare noget ved sin antagede eksistens, og mangler derfor ikke i regnestykket. I mit generelle univers, derimod, ser jeg mange ting der ikke er fuldt ud forklaret af videnskaben. Samvittighed, kærlighed, årsagen til al eksistens og universets skabelse, hvorfor overlevelse er relevant i nogen kontekst, etc. Småting, der savner en forklaring. Småting, som videnskaben allerede på et tidligt tidspunkt har erkendt, at den ikke vil kunne forklare nogensinde. Uanset hvad, kommer vi altid til at stå med en ubekendt i regnestykket. Insisterende ateister siger her, at vi kan sætte denne ubekendte lig 0, fordi selve idéen om årsag er tåbelig – der er ingen mening med noget eller nogen.

Her rammer vi kernen. Religiøse tager her et følelsesmæssigt og åndeligt udgangspunkt, og forkaster meningsløsheden som en løsning. Jeg kan personligt undre mig over, at ateister, der ellers er kulturelt interesserede, og anerkender skønheden og dybden i et stort stykke musik, en rigtig fortælling eller et rammende motiv, kan insistere så stærkt på meningsløshed til den bitre ende. Min pointe er blot, at det er dette vi bør diskutere – og ikke om Gud, sort stof eller tekander er rimelige forestillinger. For det er de. Altså lige bortset fra tekanden.

Posted in Rage!, Ramblings
Comments ()

Problemer med Fjæset

Af KVP | Udgivet 21. marts 2011

Der er problemer med like-button på siden. Det er åbenbart ikke så enkelt at have mange like-buttons på samme side… utroligt nok. Jeg er igang med at fixe. Indtil da kan man med fordel lade være med at kunne lide nogle af mine ting.

UPDATE: formentlig vil det virke for likes på fremtidige artikler (fra denne og frem), mens de ældre artikler vist desværre er like-fucked. 

Posted in Nyheder
Comments ()

Livelittcph

Af KVP | Udgivet 19. marts 2011

Min kære søster har åbnet en blog, livelittcph, om forfattere og litterære events i København.

Tjek den ud.

livelittcph.wordpress.com

Posted in Nyheder
Comments ()

Jeg er slet ikke blevet orienteret

Af KVP | Udgivet 15. marts 2011

For nogle måneder siden registrerede jeg mig på Twitter. På det tidspunkt var jeg ellers meget stor modstander, fordi jeg opfattede det som Facebooks statusopdateringer uden andet – hvilket vil sige et sted uhyggelig tæt på min forestilling om helvede.

Langsomt går det dog op for mig, at jeg ikke kunne tage mere fejl. Ganske vist er der ikke andet end statusopdateringer. Men de er begrænset i længde, og der er en generel tendens til, at de skal være vittige, interessante, velovervejede eller indeholde links. Hvilket får deres nyhedsværdi og relevans til at stige kraftigt. Mere er, at alle tweets som standard er offentlige. Det betyder, at man shopper rundt og finder lignende, add’er, opdager hvillke der er uinteressante og fjerner dem igen. Med tiden får man opbygget en fuldstændig individualiseret nyhedsstrøm, der indeholder nyt fra caféen nede på hjørnet såvel som det nyeste indenfor webteknologi.

“Han beskriver noget, jeg har kendt i 3 år”, sidder den orienterede og trætte læser nu og tænker. Og det er netop det uhyggelige. Hvorfor er der ingen der har fortalt mig, hvad jeg er gået glip af? Hvorfor har I ikke protesteret, når jeg har udstillet min dumhed ved at kritisere fuglen? Hvorfor er jeg slet ikke blevet orienteret? Har i gået og gemt på den hemmelighed for at håne mig i alle disse år?

I ren og skær panik er jeg begyndt at tilmelde mig alle sociale medier ukritisk. Kender du fx about.me? Det er den nye hit, hvis man skal smække en hjemmeside sammen på under 10 minutter (selvom du ender med at bruge 3 timer, men det er stadig lidt for en hjemmeside). Jeg er også begyndt at tjekke ind overalt hvor jeg går på FourSquare, Gowalla og Facebook Places. Jeg scrobbler på last.fm og deler på Grooveshark. De får mig ikke igen. Så er det sagt. Jeg skal ikke gå glip af noget, der er bare tilnærmelsesvis middelmådigt.

Hvorom alting er, så opfordrer jeg da læseren til at opsøge mig på Twitter.

Posted in Teknologi
Comments ()

Redesign af bloggen

Af KVP | Udgivet 14. marts 2011

Jeg er ved at redesigne bloggen, som det ses. Den skal tilnærme sig designet på hovedhjemmesiden parkov.dk, uden dog at være helt det samme. Den er stadig under opbygning, så der vil hele tiden komme flere features på. Lige nu understøttes intet! Selv kommentarer er midlertidigt deaktiverede. Designet vil desuden undergå en del tilretning.

Når jeg er gået igang med et redesign er det ikke kun fordi jeg ville lave mit eget WordPress-tema fra bunden, det er naturligvis også fordi jeg har en hensigt om at genoptage skrivningen efter en længere pause. :-)

Nå ja, og så er jeg hoppet med på bølgen med at have en ‘like’-knap på siden. Det sku’ jo efter sigende være så moderne med de dér sociale medier.

*UPDATE*: Jeg har tilsluttet bloggen til Facebook, så man kan bruge sit standard-login derfra til at kommentere og ‘like’. Vær opmærksom på, at Facebook har ændret sin politik, så ‘like’ nu er det samme som ‘share’. Det betyder, at du automatisk deler de indlæg, du kan lide.

*UPDATE 2*: Bug fix – FB-funktioner virker også i Internet Explorer 8 nu.

Posted in Nyheder
Comments ()

Eftermiddag

Af KVP | Udgivet 16. februar 2011

En eftermiddag i støvet,
Faldende hvid uvirkelighed,
Er tabet af den eneste drøm

Børn jubler i varm sne
Og biler binder sig i vridende slanger

En eftermiddag i støvet
Blotter det monumentale i din sjæl,
Tænder dit rasende lys,
Der brænder mit blod

En eftermiddag i støvet
Tager alt som er givet

En eftermiddag i støvet
koster os livet

Posted in Skønlitterært
Comments ()

Musiksiden er født

Af KVP | Udgivet 5. december 2010

Jeg er begyndt at lave playlists og dele dem på Facebook. Der har de dog med at forsvinde i strømmen. Derfor foreviges de nu på Musiksiden.

Posted in Nyheder
Comments ()

Fjerde og femte

Af KVP | Udgivet 30. oktober 2010

Har været nede efter cigaretter, men drejer ikke ind mod min hoveddør på hjemvejen. Dette var ikke en hjemvej. Noget i mig bliver forvirret og kræver forklaring, men noget meget stærkere fører mine ben videre, langt videre og væk. Jeg er i dybet af gaderne. Glemt imellem huse. Hurtigt dør genkendeligheden, og nye, fremmede huse dukker op i et tilfældigt landkort, uden historie eller mening. Men dybt i tilfældigheden genkender jeg stadig dit mønster, Amager. Du er et mærkeligt sted. Ting kommer her for at hvile ud efter et mislykket liv. Du er fuld af konsolideret eller resigneret sorg. Ingen idéer kan slå rod i dig. Ingen tanker kan vokse sig store her. Bygger man huse her, forbliver de tomme. Jeg elsker dig for, at din ånd paradoksalt er udødelig.

Allehelgens kirke dukker op på et hjørne. Der er en dyb tilfredshed i, når to kort falder sammen. Det mentale klik smelter fritflydende bobler fast i en stor forståelse. Den tidligere så skarpe afgrænsning er slet ikke til at skelne længere. Alt er blevet et igen.

Genkendeligheden vokser støt, mens jeg bevæger mig ad fortidens gader. En kirkegård danner broen imellem det genkendelige og hjertet af min fortid. Det er en næsten rituel vandring imellem dens grave, til Tycho Brahes Allé. Fra et hjørne på den anden side af kirkegården hører jeg big band jazz, musikken flyder ud af et åbent værtshus og bliver rund, dyb og mudret mellem fugtige blade.

Pludselig står jeg og kan kigge direkte over i fortiden, men den er afspærret. En bred bælteformet byggeplads afspærer vestsiden af kirkegården. Utålmodigheden sætter ind, og jeg leder efter en udgang. Men der er ikke andre end den, jeg kom fra. Jeg føler en dyb modstand imod mit projekt, selvom jeg ikke ved, hvad det er.

Jeg når til yderkanten af fortiden, og fortsætter uden at tænke mig om. Jeg synker hurtigt, vandet bliver koldt og trykket stiger. Jeg er der nu, i midten af det hele, på hjørnet imellem tusinde minder. Jazzen svinger, en beruset mand hilser på et par ældre damer, der oplivet og høfligt hilser igen. Alting er en kende anderledes end jeg husker det, men omgående tager virkeligheden kontrollen og overskriver de skæve, uperfekte minder. Jeg kigger op på fjerde i nr. 20, men vinduet er en anonym ramme om et mørkt indre. Jeg bliver suget ind i mørket til et gammelt lys. Dette lys er den blege sol over alle begyndelser, hvor store børn drømte fremtider. Udgangen fra dette sted var påbegyndelsen af livet, men vi tøvede længe med at åbne døren. Kærligheden er begravet derinde. Døden rumsterer koldt imellem dens vægge. Storhed knitrer i luften. Kunne jeg gribe fat og gå tilbage til altings begyndelse, ville alt være anderledes i dag.

Første dag på universitetet. Vi kigger på hinanden i forventning om, at vi skal bygge moduler sammen, tage skridt mod tilfældets historie. Jeg smiler til jer, hjerteligt, men sørgmodigt. Jeg kan ikke blive her. Der venter mig andre fremtider.

Flyet slipper jorden og peger stædigt mod himmelrummet. Alting synes at falde, at blive trukket tilbage, ned mod jorden. Det er som om flyet er for tungt til at forlade Amager. Eller måske er det fortiden, der ikke vil give slip. Men så falder det til ro, flyet lægger sig til hvile på sine vinger, og bliver endelig båret. Verden giver slip på dette fartøj, lader det vandre hvorend det vil. Under mig glider du væk, Amager, dine lyse knuder funkler i et sort net, og svøbes så i hvide skyer. Alle kort hengår i glemsel.

Men virkeligheden overskriver de skæve, uperfekte fantasier. Jeg er tilbage på Store Mølle Vej. Dette er mit hjem, og det mentale klik smelter fritflydende bobler fast i den store forståelse. Den tidligere afgrænsning er slet ikke til at skelne længere. Alt er blevet et igen. Jeg kigger op på femte i nr. 9 og drejer ind mod min hoveddør.

Gå hinsides fjerde og femte

Posted in Skønlitterært
Comments ()